Dine fordele
Hvorfor vælge mellem pris og kvalitet? Når du kan få originale Mercedes-Benz ombytningsdele i god kvalitet til en attraktiv pris.
Vores renoveringsproces
Originale ombytningsdele i 6 trin. Få at vide her, hvordan din brugte del bliver omdannet til en original ombytningsdel.
Spørgsmål og svar
Hvad er vores kvalitetsstandarder? Hvor bæredygtige er vi? Hvor stor er prisfordelen? Her finder du svar på ofte stillede spørgsmål.
Uanset om du har en Viano eller en Sprinter, så kan du finde den passende katalysator i sortimentet af ombytningsdele fra Mercedes-Benz til dit køretøj. For at sikre fuld overholdelse af udstødningsnormen og for også at beskytte miljøet er alle katalysatorer og udstødningssystemer tilpasset nøjagtigt til dit køretøj. Med nøjagtig tilpasning af udstødningssystemet sikrer Mercedes-Benz, at katalysatoren som ombytningsdel leverer sin fulde ydeevne og dermed bidrager til at mindske NOx-emissionen.
Det er muligt at neutralisere giftige stoffer i udstødningsgassen, f.eks. kvælstofoxider og kulilte, ved at bruge katalysatorer. De sørger for i næsten fuld udstrækning at omdanne kulilte til kuldioxid og kvælstofoxider til kvælstof. Desuden bliver en mindre del af brændstoffet, som ikke er blevet fuldstændigt forbrændt i forbrændingsprocessen i motorrummet, og som er kommet ind i udstødningssystemet, uskadeliggjort i katalysatoren. Den kemiske proces kaldes oxidation og reduktion og kan i stor udstrækning omdanne og eliminere giftige stoffer ved fuld udnyttelse af katalysatoren.
Med de løbende ændringer af kravene i udstødningsnormerne stiger kravene til udstødningssystemet og især til katalysatorerne tilsvarende. Det er derfor vigtigt altid at montere katalysatorer, der lever op til de absolut strengeste krav. Ellers risikerer man at få problemer i forbindelse med synsundersøgelser. Desuden kan det ske, at der kommer giftig udstødningsgas ind i kabinen med sundhedsfarlige konsekvenser til følge. Med en fabriksrenoveret katalysator som ombytningsdel til Mercedes-Benz varebil får du den højeste kvalitet, og du skåner samtidigt miljøet og dit budget.
Dette tilbud er ikke bindende. Der tages forbehold for ændringer og fejl. Billederne er eksempler. Oplysninger om tilgængelige typeserier kan afvige. Forhør dig herom hos din Mercedes-Benz forhandler.